Virigen® anvendes til behandling af impotens.
For yderligere information om produktet benyt venligst de eksterne links i højre side, hvor du bl.a. kan læse produktets indlægsseddel og produktresume.
Læs også mere om produktet på www.Virigen.dk
Virigen (yohimbinhydrochlorid): tabletter 5 mg. Indikationer: Erektil dysfunktion.
Dosering: 5-10 mg 1-3 gange daglig i op til 8 uger.
Kontraindikationer: Hypertension. Overfølsomhed over for yohimbinhydrochlorid eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør ikke anvendes ved koronar sygdom, takykardi, hypertension, ulcus eller glaucom, da disse tilstande kan forværres på grund af yohimbinhydrochlorids virkning på den glatte muskulatur. Forsigtighed ved nedsat nyre- og leverfunktion. Psykisk angst og affektive tilstande kan forværres. Bør ikke anvendes af personer med arvelig galactoseintolerans eller glucose/galactosemalabsorption.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Yohimbinhydrochlorid kan forstærke virkningen af antidepressiva, og antidepressive kan forstærke virkningen af yohimbinhydrochlorid. Yohimbinhydrochlorid kan øge den analgetiske effekt af opioider. Yohimbinhydrochlorid kan antagonisere virkningen af antihypertensiva og nedsætte virkningen af alprazolam. Kan forstærke effekten af alkohol.
Graviditet og amning: Er ikke indiceret til kvinder.
Bivirkninger: Almindelig - meget almindelig (1/100 til ≥1/10): Svimmelhed, nervøsitet, indre uro. Hypertension, takykardi, palpitationer. Sjælden (≥1/10.000 til<1/1.000): Søvnforstyrrelser, kvalme, diaré, appetitløshed, udslæt.
Overdosering: Symptomer: Forbigående hypertension, takykardi. Excitation. Intermitterende forløb med koma og epilepsilignende kramper. Delvis lammelse af urinblæren. Behandling: Symptomatisk ved stabilisering af vitale parametre såsom blodtryk og opretholdelse af væske- og elektrolytbalance.
Udlevering: HF. Pligtteksten er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.
Registreringsindehaver: Actavic Nordic A/S, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte. Tlf. 72 22 30 00. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk.