Actavis creating value in pharmaceuticals

Denmark


Actavis Legat

Actavis Legatet er stiftet med det formål at styrke udviklingen af apoteket. Legatet uddeles 2 gange årligt - ultimo februar og august

Personer, der ønsker at fremme de danske apotekers herunder også sygehusapotekers indsatsområder, har mulighed for at søge midler.

Hvad kan der gives støtte til?

Udgangspunktet er, at der gives støtte til personer (evt. projektgrupper), der inden for legatets formål ønsker:

- Uddannelse
- Videreuddannelse
- Igangsættelse af udviklingsprojekter

Aktiviteterne skal være rettet mod apoteket, og det er en fordel, at ansøgeren er tæt knyttet til apoteket for at kunne søge legatet.

Bestyrelsen kan beslutte særlige prioriterede emner i perioder, som vil blive offentliggjort her på Actavis’ hjemmeside. Det forudsættes, at aktiviteterne ikke er påbegyndt før støtten er bevilget. Støtte gives til personer (Farmakonomer eller Farmaceuter), der har tæt tilknytning til et apotek. Støtte kan desuden gives som studiestøtte til enkeltpersoners videreuddannelse.

Aktiviteter, hvor der indgår privat ulønnet arbejde, vil i særlig grad blive prioriteret højt.

Der er ansøgningsfrist ultimo februar og august. Ansøgningen sendes til Actavis A/S, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte. Mærket Legat.

Til ansøgning af Actavis Legat kan følgende ansøgningsskema benyttes, som omhandler de elementer der bør indgå i ansøgningen. Teksten tilføjes i de grå felter. Tryk her for at åbne ansøgningsskemaet til Actavis Legat, så du kan gemme det på din pc (Doc, 46 kb).

Modtagere af legatet vil få besked i begyndelsen af marts og september. Ansøgninger til tidsbestemte aktiviteter skal derfor sendes i god tid inden begyndelsestidspunktet.

Der vil altid blive krævet dokumentation for udgifternes afholdelse, hvis der bevilges støtte. Hvis en bevilling af støtte er givet, skal ansøger - inden udbetalingen - bekræfte, at støtte fortsat ønskes, og at projektet fortsat er aktuelt.

Ansøgninger bliver behandlet af legatets bestyrelse efter indstilling fra legatets administrator.

Du vil modtage en skriftlig bekræftigelse, når vi har modtaget din ansøgning.

  • Tilbage
  • Udskriv
  • Send side

Uddeling 2 gange årligt - ultimo februar og august 

Actavis Legat